Om Anettes Sandwich
Historien om Anettes Sandwich
Ideen var at skabe en hyggelig oase i det centrale Aarhus, hvor man har mulighed for at nyde et sundt og lækkert sortiment af sandwich og økologiske drikke - herunder Fair Trade certificeret kaffe.
Indretningen med de mørke tykke bordplader, spejlene og de levende lys sammen med den afslappende musik, skal skabe en hyggelig og rar atmosfære - hvor mennesker enten får en pause fra byens pulserende liv, eller blot mødes med venner og veninder.
Vi åbnede den første Anettes Sandwich i Vestergade sommeren 2004.
Aarhusianerne tog rigtig godt imod os og Anettes Sandwich, så i januar 2006 åbnede den anden Anettes Sandwich i Banegårdsgade, og januar 2007 den tredje Anettes Sandwich i Sdr. Ringgade ( ved Harald Jensens Plads ).
I 2007 blev Anettes Sandwich kåret som "Byens Bedste Sandwich" af Alt om Århus. En titel som alle hos Anettes Sandwich er stolte af.
2008 åbnede vi den fjerde Anettes Sandwich i Nørregade 34, og 2009 blev året hvor vi for første gang rykkede væk fra Centrum - nærmere betegnet Kridhøjtorvet i Højbjerg hvor den femte Anettes Sandwich så dagens lys. Næste skud på kæden blev cafeen i Tordenskjoldsgade på Trøjborg som åbnede i marts 2011. Sidste skud på stammen er butikken i Storcenter Nord som åbnede 1. november 2011.
Vi håber vi kan fortsætte med at tilfredsstille Aarhusianerne med sunde og lækre tiltag.
Med venlig hilsen Anette & Niels Jørgen







